Dinefwr Castle

Dinefwr Castle

Dinefwr Castle (nogle gange angliceret som Dynevor) er ruinen af en borg fra middelalderen, der ligger med udsigt til floden Tywi nær byen Llandeilo i Carmarthenshire, Wales. Den ligger på den nordlige bred af Tywi på en stejl højderyg. Dinefwr var sæde for kongeriget Deheubarth.[1]

Den første borg på stedet skulle ifølge traditionen være blevet opført af Rhodri den Store (ca. 820 – 873/877/878), men der er ingen arkæologiske fund, der underbygger dette. Rhys ap Gruffydd genopførte borgen i sidste halvdel af 1100-tallet. Ifølge Gerald af Wales angreb Henrik 2. borgen i sin krig med Rhys. Efter hans død levede den en omskiftelig tilværelse, og i 1287 fik englænderne kontrol over borgen. I 1403 belejrede Owain Glyndwr borgen i forsøg på at fravriste englænderne den, men uden succes.[1]

I dag er det en listed building af første grad.[2] Den drives af Cadw og er åben for offentligheden.

  1. ^ a b Dinefwr Castle. Cadw. Hentet 31/1-2022
  2. ^ "Old Dynevor Castle,dynevor Park, Llandeilo". British Listed Buildings. Hentet 25. august 2014.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne